G-6D8Y1JZEYM
Stresscoaching / Kvinder, Mænd og stress
Kvinder, mænd og stress

Er kvinder mere stressede end mænd?

Kvinders sanseapparat er fra naturens side mere fintfølende for at kunne sikre sin families ve og vel samt overlevelse. Evolutionen har betydet at kvinders nervesystem er mere sensitivt, og at vi derfor reagerer tidligere på en stressbelastning end mænd. Vi reagerer også hurtigere i forhold til at søge hjælp. Mænd derimod ser ofte det at være stressbelastet, som et svaghedstegn. Min erfaring er, at det maskuline selvbillede rammes hårdt, når en stressbelastning er er realitet. Og derfor søger mænd desværre også hjælp (noget) senere, hvor alt andet fysisk er blevet udelukket.

Mænd og stress
Hvornår søger mænd hjælp?

Et klassisk eksempel er, at mændene oftest har været ved lægen til diverse undersøgelser, fordi kroppens reaktioner er begyndt at gøre dem nervøse. Ubehaget har ikke kunnet arbejdes væk. Nogle bliver indlagt akut med ambulancen. Fælles ved alle disse historier er, at der intet fysisk unormalt er fundet efter deres (utallige) undersøgelser.

Jeg høre ofte samme mantra hos mændene: ”Det skal arbejdes væk” – og lige præcis, når det er en stressbelastning, som det handler om, så er dette mantra det eneste som ikke du’r. Stress hverken kan eller skal arbejdes væk. Tværtimod!

Kvinder og stress
Hvornår søger kvinder hjælp?

Kvinderne dukker som nævnt op før mændene. De er oftest vant til at have overblikket i familien, og når hukommelsessvigt begynder at fylde for meget, og huskelister i forskellige udgaver vokser – enten på post-it eller på telefonen bliver deres redningsplanke i hverdagen, så reagerer de. Fordi de ikke længere kan få hverdagen til at hænge sammen, når hovedet ikke kan fungere.
Steen Lauritsen | CVR: 33208324 | Ålborgvej 153, Østerild, 7700 Thisted - Danmark | Tlf.: 20100703 | steenlauritsen66@gmail.com
G-6D8Y1JZEYM